Jeg fortæller dig om de muligheder horoskopet peger på og lægger op til. Horoskopet angiver de bedste tidspunkter for, hvornår du kan handle og tage beslutninger.
Ring eller skriv for at høre nærmere om det personlige horoskop eller for at få læst dine hænder.
Jeg kan også bookes til at holde foredrag og kurser i mine specialer.
Ring 40 82 85 76
Du er meget optaget af dit arbejds- og karriereliv i første halvdel af januar måned. Det kan være svært at få nye tiltag til at fungere, derfor en god idé at vente og se tiden an lidt endnu. Dog er der et bestemt projekt som lykkes og som du har arbejdet på i længere tid. Resultater ses den 13.januar. Anden halvdel af januar måned lægger op til positive og konstruktive oplevelser - især sammen med vennerne. Udlandet - evt. personer fra udlandet - spiller en vigtig rolle i dagene omkr. den 20.januar.
Du er lettere irriteret i de første dage af året, måske pga. en i familien der brokker sig mere end du finder det rimeligt. Du bliver dog hurtigt i bedre humør og får opbakning fra en person der står dig nær. Det handler om at få orden og struktur på dine ting efter den 8. og indtil den 27.januar. Et økonomisk anliggende er omdrejningspunkt den 13.januar. Tiden er inde til at ændre kurs. Efter den 27.januar bliver det nemmere for dig at få dine ideer igennem, bl.a. fordi de er nyskabende og fremsynede.
Du siger de helt rigtige ting og er analytisk og psykologisk i dine samtaler, som du har flere af indtil ca. midten af januar måned. Sværere bliver det at finde et fælles fodslag med en i familien i dagene op til den 19.januar. Efter den 20. trækker du dig lidt mere ind i dig selv og grunder over tilværelsen; du har brug for at finde nogle årsagssammenhænge for at forstå din nuværende situation. Arbejdsmæssigt sker der nogle nye tiltag omkring den 22.januar som er nyskabende og som giver dig en stor frihed for at arbejde selvstændigt.
Der er helt sikkert nogle brikker der falder på plads for dig i den første halvdel af januar måned. Det er især på det praktiske felt og i forbindelse med jobopgaver. Det gælder om at du vælger og vejer dine ord med omhu, i dagene op til den 19.januar. Efter den 20.januar handler det især om samarbejde, hvor du får nogle udfordringer idet to af dine samarbejdspartnere er meget forskellige. Den ene er lidt traditionel og forsigtig og den anden er meget utraditionel og klar til at eksperimentere. Hold visionen om dine ideer.
Du har et udgangspunkt og nogle ideer som ikke stemmer overens med virkeligheden i de første dage af året. Men du bliver bedre til at se virkeligheden som den er, allerede den 7.januar hvor økonomien er vejviser for de muligheder du har. Omkring den 13.januar får du fat i nogle følelser i dig selv, som viser din styrke og de ressourcer som du indeholder. Tiden er inde til at slippe dem løs, så andre kan få glæde af dine evner og talenter. Efter den 27.januar handler det for dig om at gøre tingene selv og lade som om at du lytter til de gode råd, som du får af en bekendt.
Du har mulighed for at få en rigtig god januar måned. Aspekterne er konstruktive og hvis du er kreativ eller nyskabende i dine opgaver i denne måned, så har du alt at vinde. Det er især dagene omkring den 13.januar der er særlig interessante og som giver den største inspiration. Er du nyforelsket, så nyd især disse dage. Efter den 14.januar skal du forholde dig til virkeligheden, men du har stadig mange facetter at vise og du har de bedste forudsætninger for at folde dig ud og sætte farve på tilværelsen. Der er fokus på familien op til den 20.januar.
Du er lidt utilfreds i de første dage af det nye år - måske i forbindelse med din økonomi - men tingene vender og bedres og du får mere slagkraft og synlighed efter den 13.januar. I dagene op til den 23.januar får du formuleret det som ligger dig på sinde på en god og fornuftig måde. Efter den 24.januar er det tid til at reflektere over dine mål og ønsker for fremtiden. Det kræver indre ro. Selvom du gerne vil støtte og hjælpe dine venner i denne tid, så er du mere fintfølende end du plejer at være i øjeblikket og derfor har du behov for at bruge dit overskud og din energi på dig selv.
Du er top-motiveret og fremadrettet i alle dine tiltag i denne måned. Du har længe ventet på et start-signal og det ser ud til at det kan blive meget snart. Du har gode kontakter og et godt netværk der fungerer godt det meste af januar måned. Efter den 22.januar får du lidt flere udfordringer end du bryder dig om, men du skal være stædig og vedholdende - det betaler sig i denne sag.
Arbejde og målsætning fylder meget i dit liv - især i øjeblikket. Det er vigtigt for dig at finde den rette balance i den forbindelse - ikke for meget - ikke for lidt. Du bør følge din intuition i dagene op til den 7.januar og i midten af januar måned får du måske en økonomisk håndsrækning, som du lige står og mangler. Det er fint at udvise struktur og fornuft i dagene op til den 19.januar, men du må også gerne udvise noget fleksibilitet og være åben overfor kompromisløsninger.
Du har dine drømme og forhåbninger for det nye år som får lov til at blomstre i fuldt flor i de første dage af januar måned. Tiden må vise, hvad der er realistisk. Du er venlig stemt overfor projekter af idealistisk karakter, men du bør også være selektiv. Du får nogle tilbud omkr. 7. og 13. januar som er konstruktive og interessante og som du bør se nærmere på. Et samarbejde eller enighed kan være en udfordring op til den 19.januar, hvor det er bedst, hvis du holder dig til det som er det mest realistiske.
Du er optimistisk og hilser det nye år velkommen. Du satser på det sikre og solide i tilværelsen i øjeblikket og du er klar til at tage et langt og sejt træk med diverse udfordringer der dukker op. I første halvdel af januar måned får du en del goodwill og opbakning. I den anden halvdel af januar skal du finpudse dine overtalelsesevner og have en skudsikker argumentation klar, for at opnå de ting som du gerne vil have igennem. Du står stærkt i øjeblikket, især når du fastholder dine meninger og holdninger.